Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Nationalparkdag 2015 ved Kalø Slotsruin søndag d. 24/5 kl. 10 til 16

Under temaet Naturen Bevæger fejrer Nationalpark Mols Bjerge og samarbejdspartnere den europæiske nationalparkdag. Her er mulighed for at nyde en hel dag sammen med familie og venner - med masser af gratis tilbud som for eksempel indvielsen af en helt ny seværdighed i nationalparken. Nationalpark Mols Bjerge har nemlig valgt Nationalparkdagen til at præsentere den nye seværdighed Tjæregryden. En tjæregryde er på alle måder et levn fra et forsvundet erhverv.


Nationalparkens logo.
Da fiskerne tidligere brugte bomuldsgarn til at fiske med, var det nødvendigt at imprægnere nettet inden brug. Til formålet blev tjære varmet op i tjæregryden. Det var på mange måder hårdt arbejde. Når garnene om foråret kom ned fra lofterne, satte det tørre tjærestøv sig i huden. De, der havde særlig sart hud, kunne trække den af ansigtet i strimler.

Historiker Vilfred Friborg Hansen fortæller på en guidet tur historien om Tjæregryden.

Nationalparken demonstrerer også en anden nyhed, nemlig appen Kalø Slotsruin. Med den kan interesserede selv se den over 700 år gamle borg dukke frem af tågerne på Kalø. - Appen bygger på en historisk rekonstruktion i 3D af Kalø Slotsruin. Den er udviklet i samarbejde med forskere og historikere. Den kan downloades på Appstore og Googleplay til mobiltelefon og tablets.

Det er også muligt at gå i fortidens fodspor sammen med Naturcenter Syddjurs, der tager interesserede på en fire kilometers oplevelsestur i fortidens fodspor (kuperet terræn). Naturcentret har også vandhulsture i børnehøjde - og desuden workshop med vilde urter, der bevæger smagsløgene, og værksted til at lave uroer med naturens materialer.

Museum Østjylland laver rollespilssværd og økser, så børn og legesyge voksne riddere kan trække våben i de autentiske omgivelser ved Kalø; (for børn fra ca. 5 år - og deres voksne).

Danmarks Jægerforbund fejrer også Nationalparkdag og giver smagsprøver på vildt.

DGI Karpenhøj sørger for bevægelse med en lille teknisk bane, som interesserede kan prøve på mountainbikes - og så laver de mad på bålet i gamle genbrugsurtepotter.

Naturstyrelsen finder spiselige planter fra strand og skov. Der er også god mulighed for at bruge sit kamera eller mobiltelefon. Naturstyrelsen udlodder en præmie i en fotokonkurrence med temaet "Naturen Bevæger".

DN Syddjurs (Danmarks Naturfredningsforening) tager pulsen pÃ¥ den danske natur med skattejagt, - her gælder det om at fange dyr og planter med mobilen. PÃ¥ den mÃ¥de kan interesserede være med i DN´s store undersøgelse af den danske natur.

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) er også til stede med en bod, hvor de fortæller om fugle i fart, og kommende tilbud om gratis fugleture.

På pladsen sælger Mols Kafferisteri hjemmelavede rugbrødssandwich, økosaft, lokale sodavand og kildevand.

Arrangør:
Nationalpark Mols Bjerge
Sekretariat
Grenaavej 12
8410 Rønde
www.nationalparkmolsbjerge.dk

Der er fri entré.

Det er hér dét sker:
Kalø Slotsruin
Molsvej 31
8410 Rønde

Kilde: Nationalpark Mols Bjerge.

Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam