Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Bibliotekerne i Norddjurs får nu også ny hjemmeside. Det sker fra mandag d. 2/3

Sammen med de fleste andre folkebiblioteker i Danmark er Norddjurs Biblioteker også gået over til DDB CMS, ligesom Syddjurs gjorde i starten af december. Det leveres af Danskernes Digitale Bibliotek. DDB skal styrke bibliotekernes mulighed for at håndtere og formidle elektroniske medier, såsom e-bøger og andre netbaserede materialer. Danskernes Digital Bibliotek er et samarbejde mellem staten og 96 af landets 98 kommuner. Det omfattter bla. udvikling, indkøb, drift og support på det digitale område.


Udsnit af den nye hjemmeside.
Hjemmesiden er baseret på en fælles platform og indeholder fælles hosting, vedligeholdelse og support. Bibliotekerne står selv for alt redaktionelt indhold som nyheder, arrangementer og faktuelle sider, men udvikler i fællesskab nye features.
Som noget nyt tilpasser hjemmesiden sig automatisk til computer, tablet eller smartphone. Det betyder at det fremover skulle være muligt for alle, at bruge hjemmesiden.

Bibliotekerne håber at du vil tage godt imod den nye hjemmeside.

Læs mere om Danskernes Digitale Bibliotek:
www.danskernesdigitalebibliotek.dk

Husk at sikre din huskeliste:
Din huskeliste kan desværre ikke overføres til det nye system. Derfor bedes du lave en kopi af din liste.
Bibliotekerne beklager at skulle ulejlige dig med den manuelle flytning.
Grunden til at huskelisten ikke automatisk følger med over i det nye system, skyldes at alle biblioteksmaterialer i bibliotekernes nye database har fået nyt ID nummer, der betyder, at huskelisten ikke kan genkende materialer fra det hidtidige system.
Du bedes derfor venligst lave en backup af din huskeliste manuelt, hvis du ønsker den til senere brug, idet din huskeliste slettes ved overgangen til den nye hjemmeside. Det gøres lettest ved, at du noterer, printer eller gemmer din nuværende liste i et dokument.

Sådan gør du:
For at komme til huskelisten, skal du logge ind og vælge fanen "Kurv/Huskeliste". Nu får du oversigten over de titler du har gemt til huskelisten. Skriv dem ned på papir eller lav et print af siden ved på samme tid at trykke på tasteturtasterne "ctrl+p".

Du kan finde mere om bibliotekerne i Norddjurs hér:
www.norddjurs-biblioteker.dk

Kilde: Norddjurs Biblioteker.

Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam